Kontakt

Telefon 87 303 303

E-mail: info@ungferie.dk

 

Sådan bestiller du rejsen

Hvorfor vente i kø på telefonen når du kan bestille din rejse online døgnet rundt på ungferie.dk. Men hvis du foretrækker personlig betjening, eller skulle du have et spørgsmål eller to, kan du ringe på vores bookingtelefon 87 303 303 på hverdage fra kl. 10-17.

 

Ved bestilling opgiver du navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer, mailadresse, rejsemåde og afrejsested på samtlige deltagere. Du kan også opgive værelsesønsker.

 

Vi sender dig herefter dit UngFerie rejsebevis med to indbetalingskort – et til betaling af depositum på 1.000 kr. pr. person samt eventuelle forsikringer – inden 5 dage – og et til betaling af restbeløbet, som du skal betale senest 60 dage inden afrejsedatoen. Overholdes disse betalingsfrister ikke, bliver du slettet af deltagerlisten og mister allerede indbetalt depositum samt eventuelle forsikringer. Bestiller du din rejse senere end 60 dage inden afrejsedato, betaler du hele rejsens pris ved tilmeldingen.

 

UngFerie rejsebeviset skal medbringes på turen. Gem kvitteringerne – betaler du via Netbank, så tag et print som kvittering. Det er dit bevis for betaling, da vi ikke sender yderligere kvitteringer. UngFerie rejsebeviset gælder også ved indcheckning på flyrejsen – her skal du ikke vise kvittering for betaling. På enkelte flyrejser sender vi dig dog en speciel flybillet senest 2 uger før afrejse.

 

Hvis du efter betaling af depositum har ændringer til rejsen, herunder værelsesønske samt genudskrivning af billet, beregner vi et ekspeditionsgebyr på 150 kr.

 

 

KONTORTIDER OG BOOKING

Alle hverdage fra kl. 10-17. Telefon 87 303 303- Fax 87 303 103. UngFerie Online er åben døgnets 24 timer på ungferie.dk

 

ALMINDELIGE REJSEBESTEMMELSER

 

Alle rejser sælges og gennemføres jævnfør vores almindelige bestemmelser for deltagelse i ferierejser, som du finder på ungferie.dk. Bestemmelserne tager udgangspunkt i pakkerejseloven.

Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl og forbeholder os ret til pris- og produktændringer uden forudgående varsel.
Teknisk arrangør: DUF ApS - medlem af Rejsegarantifonden nr. 1700.